Psykoterapi Stress:

DEFINITION PÅ STRESS

Man kan definere stress som en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har.

TRAVLHED ELLER STRESS?

“Hvordan kan jeg kende forskel på travlhed og stress?” er et spørgsmål, der ofte stilles. Nogle mennesker bruger endda ordet stress, når de omtaler travlhed. Der er imidlertid stor forskel på at have travlt og at være stresset.
En model (se figuren) er udformet af psykologerne Lazarus og Folkmann i 1984. Den viser, hvordan stress placerer sig i feltet mellem anspændthed og ulyst, hvorimod travlhed befinder sig i feltet mellem anspændthed og lyst.

Når man har travlt – uanset om det er lidt eller meget – er travlheden ofte præget af en lystbetonet og engageret følelse for de opgaver, der skal løses. Man finder energi i udførelsen af sit arbejde. På en arbejdsplads med deadlines er der således ofte forbundet en stor lyst til at nå målet i tide. Og særligt når opgaven er løst, vil man få lyst til at fejre, at man nåede målet. Denne lyst er fraværende, når man er stresset. Man oplever ingen glæde eller energi i forbindelse med sit arbejde eller gøremål og aktiviteter i privatlivet.

Mest tydeligt bliver det måske, når målet nås. Da vil den stressede medarbejder ikke dele kollegernes glæde, men blot haste videre med de næste opgaver.

HVAD SKER DER, NÅR MAN BLIVER STRESSET?

Når man er stresset, viser kroppen forskellige karakteristiske tegn, ligesom adfærden ændres. Kortvarig stress er ikke en belastning, man bliver syg af, så længe der efterfølgende er plads til at genoprette balancen imellem krav og ressourcer.
Under en akut stressreaktion sættes kroppen øjeblikkeligt i alarmberedskab og gør klar til kamp eller flugt. Hormonet adrenalin frigives i store mængder i løbet af ganske få sekunder. Frigivelsen af adrenalin påvirker kredsløbet, så blodtrykket og hjertefrekvensen stiger, og musklerne gør sig klar til at yde det optimale.

Samtidig stiger antallet af blodplader, som bl.a. er medvirkende til, at blodet kan størkne. Et andet hormon, som udskilles i en stresstilstand, er kortisol. Kortisol gør blandt andet, at man kan vågne om morgenen og falde i søvn om aftenen, og gør kroppen i stand til at bekæmpe infektioner. Dette kommer fx til udtryk, hvis man op til en eksamen småskranter med ondt i halsen og så oplever, at smerterne i halsen forsvinder lige før eksamen. Kroppen gør således sit til, at man for en kort tid kan yde sit bedste.

Når man bliver stresset stiger kortisolniveauet. Men den gavnlige effekt af både adrenalin og kortisol gælder kun, når stressbelastningen er kortvarig. Hvis man igennem længere tid har et forhøjet adrenalin- og kortisolniveau, stopper den gavnlige effekt, og immunforsvaret svækkes. Den høje puls og blodtryksstigningen øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Ophobet kortisol reducerer bl.a. vores evne til at huske. Det sker, fordi bestemte områder i hjernen skrumper, specielt hippocampus, der ligger tæt ved hypotalamus.

Kroppen udskiller normalt adrenalin og kortisol i passende mængder, men når der for en tid udskilles ekstraordinært meget adrenalin og kortisol, er det vigtigt, at det overskydende omdannes i hjernen ved fx hvile, motion og pauser.

SIGNALER PÅ STRESS

Signaler på stress kan både være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. Det er individuelt, hvilke signaler og hvor mange der viser sig, men generelt gælder det, at man skal lægge mærke til kropslige og adfærdsmæssige forandringer og søge en forklaring. Har man flere af de omtalte symptomer, eller har man andre symptomer, bør man kontakte sin læge.

Når man pludselig bliver bragt i en meget stresset situation, er hyppige fysiske symptomer hjertebanken, høj puls eller svedige hænder. Nogle behøver bare at tænke intenst på en meget stresset situation, måske en farlig situation fra trafikken, for at fremkalde disse fysiske reaktioner.

Ulyst og hukommelsesbesvær er blandt de første psykiske signaler, der viser sig ved stress.

Hvis en medarbejder, der ellers altid er engageret og motiveret, pludselig er usamarbejdsvillig, kritisk eller imod forandringer, kan der være tale om stress. Det samme gælder ens partner­ – eller en selv – ændrer adfærd derhjemme og ikke længere har lyst til de ting, han eller hun har brug for. Det kan være svært at se det selv, så det kan være en god ide at aftale med sin partner eller en god ven, at han eller hun skal nævne de forandringer vedkommende ser hos en.

Mange ved, at stress kan medføre blodpropper. Men langtfra alle ved, at den hyppigst forekommende psykiske følgesygdom af stress er depression. Depression er en alvorlig sygdom, der rammer ca. en femtedel af alle danskere på et eller andet tidspunkt i livet.

Mange af de psykiske signaler på stress er identiske med symptomer på depression, og det kan derfor være vanskeligt at afgøre, om den stress, man måske har levet med længe, har udviklet sig til en depression. Man bør tale med sin læge, hvis man er usikker på, om man har en depression.

*HUSK at en psykoterapi ikke erstatter et lægebesøg og at udfaldet af behandlingerne kan variere fra person til person.

ONLINE BOOKING - SE LEDIGE TIDER HER

PRISER PÅ HYPNOSE OG PSYKOTERAPI

Klient udsagn

Fik hypnose for min afhængighed til søde sager.
Louise er super sød, og er yderst professionel i sin tilgang til at få oplysninger om- og indblik i min afhængighed inden selve hypnosen. Følte mig i trygge hænder før, under og efter hypnosen.

Det er snart 3 uger siden, og jeg har stadig ikke oplevet nogen form for afhængighed. Kan se på slik uden at føle jeg SKAL have det, og tester mig selv hvergang jeg handler, men går forbi slik-sektionen uden trang til noget!
Varme anbefalinger herfra.
-M. Bille

Info

TLF. 26 29 12 12
KLINIKÅBNINGSTIDER: MANDAG, TIRSDAG, ONSDAG SAMT TORSDAG kl. 08.30 -15.00.
Lørdag og Søndag lukket.
TELEFONTIDER: Alle hverdage kl. 08-17.00
MAILINFO: Louise@nordjyskhypnose.dk
KLINIKADRESSE: Samsøgade 5, 9000 Aalborg. Ind ad døren og 6 trin ned.
BETALING: SKER SAMME DAG SOM BEHANDLINGEN.
KONTANT ELLER VIA MOBILE PAY. Venligst hav en opdateret mobiltelefon med, hvis du vælger at betale via mobilepay.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk